Fryseskabe

Her finder du gode råd om fryseskabe

Temperaturen er vigtig. Temperaturen i fryseren bør være -18°C. Lavere temperatur giver et højere energiforbrug. For hver grad temperaturen sænkes, stiger energiforbruget med cirka 2 til 5%, fordi kompressoren skal arbejde mere

Du måler bedst temperaturen ved at stille et termometer i et glas sprit, der placeres på det ”varmeste” sted øverst i nærheden af døren (skabsfryser) eller øverst og længst væk fra de kølede flader (kummefryser) i et døgn. Det giver det mest præcise resultat.

Der skal være luft omkring fryseren, så den kan komme af med varmen. Ved indbygning skal du nøje følge brugsanvisningens indbygningsmål. Hvis fryseren er lukket inde eller står for tæt op ad væggen, skal kompressoren køre endnu længere for at fjerne varmen fra fryserens indre

image2 150x150 Fryseskabe

For hver grad den omgivende temperatur sænkes, spares cirka 2 til 5% af energiforbruget.

Stil gerne fryseren et køligt sted, men ikke i udhuset eller garagen, hvor temperaturen kan nå ned under 10°C. Så bliver olien i fryserens kompressor for stiv, hvorved den hurtigere slides op. Undgå også steder med direkte sol eller anden varme. Placer den ikke op ad komfuret, opvaskemaskinen, varmeanlæg eller andre installationer, der afgiver varme.

Mange frysere har en indfrysningsknap, der anvendes ved indfrysning af mængder over tre kg. Husk altid at stille tilbage til normal drift efter et døgn. Når indfrysningsknappen bruges, kører kompressoren konstant, og temperaturen kommer væsentligt under -18°C, hvorved energiforbruget stiger. Nogle frysere har indfrysningsautomatik, hvor indfrysningen ophører automatisk efter cirka 1 døgn.

Fryserens dør/låge skal slutte tæt. Tjek tætningslisterne ved at sætte en papirstrimmel i døren – papiret skal blive hængende.

Kompressor og eventuel kondensator skal holdes rene for støv, fordi støv isolerer og øger energiforbruget.

Afrimning betaler sig. Når rimlaget i fryseren er mere end 5 mm tykt, begynder det at virke isolerende, så køleeffekten bliver mindre og elforbruget større

Samarbejdspartner
Ældre Sagen
Link til Ældre Sagen

Comments are closed.